Efter Michell havde fået os på den forkerte metro, som kørte i modsatte retning af, hvor vi skulle hen, fik Søren os tilbage på sporet. Vi fik spist og drukket lidt, blandt andet den spanske delikatesse; churros med chokolade, mmmmh. Imens vi nød måltidet passerede en stor flok demonstranter os. De var åbenbart vrede over bankerne, der simpelthen smider folk ud af deres hjem, når man ikke betaler tilbage på sit lån. Også selvom man har betalt sine låneydelser rettidigt de første 6-7 år. Michell manglede en naturlig forståelse for deres situation.
Videre ned ad Ramblaen, markedet med de friske råvarer og helt ned til havnen for at se marinaen.
Turen gik så retur hjem til hotellet for at gøre klar til hele årsagen til at besøge Cataloniens hovedstad. Nemlig fodboldkampen imellem F.C. Barcelona og Villareal. Da kun ca. 50 % af vores lille rejsegruppe på to personer holder med hjemmeholdet (den anden kan bedre lide de hvieee' fra hovedstaden Madrid), var en aftale blevet indgået i god sportsånd. Man hepper på hjemmeholdet både på Camp Nou og senere Santiago Bernabeu. Det var derfor en smilende Michell (og Søren), der indtog pladserne bag målet og fangruppen.
Hjemmeholdet, som på catalansk kaldes "Blaugrana" grundet deres blå- og rødstribede trøjer, satte sig tungt på kampen. Det vil sige at første mål, som blev scoret af den brasilianske verdenstjerne Neymar, skete i modsatte ende. Målet var svært at se helt præcist, men jubelbrølet fra de 90.463 tilskuere ikke til at overhøre. Wauw!!! Dette blev hurtigt fulgt op af en udligning fra udeholdet. Aldrig har så mange mennesker samlet et sted været så stille. Vi blev beriget af yderligere 3 mål, så slutfacit var 4-1 til F.C. Barcelona. På scoringstavlen kom også Suarez og 2 x Messi. Vi fik derfor set den berømte MSN-trio score.
Efter slutfløjtet drog vi sammen med resten af tilskuerne igennem Barcelonas gader, som grundet fodboldkampen var blevet lukket for biler. Det var også en oplevelse i sig selv.
Søndag stod vi op og tog tilbage til Camp Nou. Nu skulle vi se F.C. Barcelona's museum, som viser klubbens historie, samt alle afkrogene af stadion, såsom udskiftningsbænken, omklædningsrum, presserum, kommentatorboks og meget mere. Michell var meget imponeret af de mange store og flotte pokaler. Søren konstaterede blot; "vent til vi kommer til Madrid".
Så var formiddagen gået og efter en frokosttapas, skulle vi nå tilbage til hotellet til kl. 16.00 for at følge De Grønne Heltes færd i Aarhus i kampen om Europæisk deltagelse. Vi husker, at vi kom tilbage på hotellet, men derpå følger et stort og tomt hul i vores hukommelse. Vi kommer vel egentlig først rigtig til os selv igen mandag morgen.
Mandag kom vi tidligt ud af fjerene, for vi skulle afhente vores spanske bil, der heldigvis havde rattet i den korrekte side. 8.35 kører vi ud fra Hertz' parkeringsplads, centralt i Barcelona i vores lille grå Skoda Fabia 1.0 (ikke mange muskler under motorhjelmen - godt vi ikke går op i sådan noget pjat...)
Vi ramte åbenbart morgenmylder trafikken, og vi har nu også lært at begå os trafikalt i en sydeuropæisk storby. Vi tror, at det var alle de andre, der blev dyttet af...
Vi ville køre en tur op på bakken, hvor både den olympiske by fra 1992 og Espanyol's hjemmebane ligger - i Michell's hoved lå de i hvert fald samme sted. Så co-driver Søren slår koordinaterne ind på GPS-kvinden og afsted det gå. 20 minutter senere holder vi ved RCDE Stadium, men på en stor flad vej. Nå. De må have flyttet hjemmebane, konstaterede Michell, imens Søren i hvertfald ikke smilede. Tilbage på bjerget kom vi dog - og sikke en udsigt over hele Barcelona. Der er åbenbart forskel på det RCDE Stadium og det olympiske stadion i Barcelona.
Mandag var også dagen, hvor vi skulle forsøge os med en forlystelsespark. ParkAventura World, som ligger ca. 100 km. syd for Barcelona, var blevet valgt i turens planlægningsfase. Med 23 grader og skyfrit var dagen jo som skabt til sådan en oplevelse. Vi skulle jo igennem de forlystelser, så vi hoppede straks på den første og den bedste. En tur i en båd med lidt op og lidt ned lød da meget uskyldigt. Klip til 5 minutter senere, hvor vi som to våde hunde var blevet trukket igennem, hvad der bedst kan beskrives som en syndflod. Godt vi havde hele dagen til at blive tørre igen (vores sko var ikke tørre da vi forlod stedet knap syv timer senere). Resten af dagen gik med forlystelser i alle genrer. 4D biograf hvor vi slap væk fra dinosaurne, kapløb i minitogsrutchebanen hvor vi førte Team Rød til en sikker sejr, den klassiske træstamme, de vilde rutchebaner med loops, twists, 0-100 km/t accelerationer og meget mere. Inden vi nåede udgangen gik vi dog på den lokale Saloon i Amerika-land og så et cowboyshow, på spansk. Selv med Sørens skolespansk var vi altså ikke 100 % sikre på, hvad der foregik.
Forlystelsesparken ligger åbenbart i et ferieområde, så vi fik booket en overnatning på et all-inclusive hotel, der lige havde et enkelt værelse ledigt. Det var godt nok meget billigt, og madbuffetten var vidst derefter. Efter en lang dag kunne vi gå til ro, da vores engelske overboere var færdige med at høre musik.
I dag tirsdag kunne vi ikke forstå, at vi ikke havde mere rent tøj. Sådan noget plejer da bare at blive ordnet. Nogen der kan forklare dette problem?
Men vi blev altså tvunget til at finde det nærmeste vaskeri, hvor der heldigvis var en, der kunne vaske vores tøj. Pyha en lettelse. Vi havde 1½ times tid, som vi fordrev med en gåtur langs stranden i det fine vejr. Herefter drog vi videre sydpå. Efter halvanden times kørsel igennem det flotte spanske landskab, nåede vi byen Peñíscola. En hyggelig lille by. Selvom vi ankom midt i siestaen fandt vi en restaurant, der havde åbent. Her delte vi en lækker seafood paella. Det var en god madoplevelse. Ikke nok med at smagen var rigtig god, så fik vi også udfordringer ved at skulle åbne rejer og krebs, der var tilberedt deri.
Vi er som sagt herefter ankommet til Valencia, hvor vi ikke ved, hvad morgendagen bringer. Vi ved bare at vejret er godt, humøret er i top og vi har stadig lidt penge på lommen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar