Brexit

Hej igen!

Siden sidst er der gået en lille uge. Vi startede dag to i Manchester med at gå ind til bymidten, hvor vores første stop var John Ryland Library. Det er en flot gammel biblioteksbygning med mange udsmykninger. Det var samtidig lidt underligt at gå rundt og tage billeder, når der sad studerende og arbejdede.

Dernæst tog vi forbi National Football Museum , hvor vi formåede at bruge næsten to timer på en ud af fire forskellige etager. De lukkede imens vi stadig var derinde. Nogle gange bliver man fanget af noget spændende...

I løbet af dagen havde vi af flere omgange forsøgt at finde en pub, der viste spansk fodbold, men uden held. Vi gik derfor slukørede ind i det nærmeste supermarked og købte 12 donuts for at trøstespise på vejen hjem. Da vi kom tilbage til hotellet, tog vi på Mumbaz, deres lokale indiske restaurant, for at få aftensmad.

Søndag. Endelig oprindt dagen hvor den første af de tre store fodboldkampe skulle opleves. Manchester United mod Swansea. Som de VIPs vi er, startede vi dagen med morgenmad på Lancashire Cricket Club, herfra bød conferencien fra United os velkommen med champagne. Efter en times tid blev vi eskorteret til det såkaldte ’Drømmenes Teater’, Old Trafford, af vores værter. Kampen var mildest talt ikke spektakulær, men oplevelsen på dette historiske stadion og 75.000 tilskuere rettede til en grad op på dette. Kampen endte 1-1 efter et flot frispark af Gylfi Siguardsson fem minutter før tid. Rooney havde scoret til 1-0 lige før pausen på et ikke-eksisterende straffespark begået mod Marcus Rashford.

Efter kampen blev vi eskorteret tilbage til Lancashire Cricket Club, hvor der var øl, vin, vand, tre-retters menu og adskillige konkurrencer. Igen var vi de sidste til at forlade etablissementet. Vi gik mod nærmeste pub med en gå-øl allervenligst sponsoreret af Manchester United. På pubben mødte vi en dansk United-fan, der har valgt at bosætte sig i Manchester. Efter et par timer drog vi mod indre by, hvor vi tog på bar i byens højeste bygning, Cloud 23, med udsigt over hele Manchester. Herfra kunne vi i ro og mag nyde ”girly drinks”.

Dagen efter checkede vi ud fra hotellet og kørte mod Etihad Stadium for de obligatoriske billeder, inden vi tog den korte tur til Liverpool, hvor første stop var fanshoppen ved Anfield, så Michell kunne købe tøj fra ærkerivalen. Vi havde et stop på et par timer hos Liner Hotel, før vi besluttede os for at gå ned til havnen og videre til Liverpool Cathedral for til sidst at spist aftensmad i Europas ældste China Town. Det var 1. maj, så de fleste butikker var alligevel lukkede.

Tirsdag morgen startede som en af Hitchcock's film. En måge stirrede direkte ind af vinduet. Den havde stillet sig ovenpå en anden måge for at kunne kigge ind af det åbne vindue . Efter at have modtaget psykologhjælp begik vi os endnu engang mod Liverpools havn. Denne gang for at besøge Museum of Liverpool, og herefter spise frokost ved havnen. Vi lærte om alt fra The Beatles (som kommer fra Liverpool) til byens traditionsrige fodboldklubber. Vi gik tilbage for at hente bilen ved hotellet og kørte herefter til Goodison Park, hjemmebane for byens andet storhold Everton. Efter at have opsuget stemningen fra Goodison kørte vi igennem Wales (så kan vi krydse det land af på verdenskortet over steder vi har været), videre mod Newcastle-under-lyme (nær Stoke-on-trent). Om aftenen så vi Real Madrid klaske Atletico Madrid i Champions League semifinalen, på den lokale pub.

Onsdag var en dag som vi begge havde glædet os til: Vi skulle lufte badevingerne i Waterworld! Waterworld er en svømmehal på størrelse med Viborgs, men med en del flere rutsjebaner. Der var de hurtige, de mørklagte, en hvori man sidder i en stor badering og til sidst selvfølgelig Twister (som mest af alt virker som et toilet hvor man bliver skyllet ud).  For en almindelig onsdag formiddag med ikke ret mange gæster var der stort fokus på sikkerheden. Selv boblebadet var bevogtet af en vagt i tilfælde af, at vi skulle komme ud for en spontan drukneulykke på 80 cm vand. Vi har ingen billeder af svømmehallen, for der var små børn til stede. Efter et par timer kørte vi videre til Silverstone, der var desværre lukket på banen, så vi måtte nøjes med et billede udefra og lyden af de hurtige biler der kørte rundt på racerbanen. Næste stop; Oxford. I Oxford gik vi rundt i byens gamle gader og parker, inden vi tog på en af Jamie Oliver’s restauranter. Maden var helt fin, men langt fra det bedste vi har fået i denne uge. Efter aftensmaden tog vi på endnu en pub (ja vi vænner os hurtigt til den britiske livstil) for at se Juventus slå Monaco. Hvis nogen overvejer at tage til Oxford, så er byen bestemt et besøg værd, men biltrafikken er forfærdelig.

Torsdag kom et af turens højdepunkter. Vi tog en smuttur fra Oxford til Stonehenge, før vi ankom til London. De store kampesten som er opstillet i en mytisk cirkel tiltrækker åbenbart store horder af besøgende. Man kunne betale 150 kr. for at blive fragtet 1½ km. i bus, og så gå på en indhegnet sti ca. 20 meter fra seværdigheden. Eller, man kunne gøre som os. Forcere marker og veje til fods, uden billet. Stille sig i paparazzi afstand og tage de nødvendige billeder. Søren viste sine ever som ko-hviskeren, da vi kom i nærkontakt med de store landdyr på vejen tilbage.

Videre til  London, hvor vi var i god tid, så vi gik rundt i Westminster og så på biler, hilste på dronningen på Buckimham Palace indtil vi ikke kunne holde os tilbage længere. Et pænt stykke før aftalt tid sneg vi os ind på Petrus, hvor vi fik bord med det samme. Petrus er en af Gordon Ramsay’s restauranter, så forventningerne var i top. Vi var hurtigt enige om, at ”Chef’s Tasting Menu” var det eneste rigtige. Vi var allerede på den første ret overbeviste om, at Petrus fortjener én stjerne. Det skal dog være en Michelin. Absolut det kullinariske højdepunkt på turen!

I dag fredag har den stået på transport. Vi var ude af hotellet omkring kl. 9, hvorefter vi kørte forbi Wembley på vej til Stansted. Vi skulle tage afsked med vores kære Vauxhall Corsa, Dugg, og havde fået at vide at vi skulle aflevere benzintanken så tom som mulig. Efter flere sjat-tankninger samt nøje udregninger af de to matematiske genier, blev bilen afleveret med få dråber i tanken. De sidste 40 miles var kørt med et ”Fuel is very low” i dashboardet og en rød lampe, der var begyndt både at blinke og larme.

Som flyselskab havde vi denne gang udvalgt RyanAir til at fragte os. Efter lidt misforståelse omkring online check-in, lykkedes det os, med 5 minutters margin at tjekke ind online via mobilen. Så sparede vi da lige £100 der. Flyafgangen i sig selv, var allerede 45 minutter forsinket, hvilket betød at frokosten i Barcelona  først blev spist ca kl. 18. Klokken har snart passeret 23, og vi overvejer at gå ud for at få aftensmad sammen med de lokale. ¡Hasta luego!