tirsdag den 21. september 2010

Los Angeles og Las Vegas

Hej

Så er vi i Las Vegas - så send flere penge!

Lørdagen eftermiddag foregik på Venice Beach, en tur på strandpromenaden hvor vi så alt fra en gut der sprang ned på glasskår, en skilpadde med to hoveder, en læge der vil stille en diagnose som gav ham mulighed for at sælge marijuana til folk.

Lørdag aften var vi inde og se en rigtig sport, nemlig fodbold. Vi så de lokale helte fra LA Galaxy møde bundholdet DC United - heldigvis med en 2-1 sejr til følge på to scoringer af den største stjerne på USA's landshold - Landon Donovan. Vi stod selvfølgelig sammen med de hardcore fans hvor vi fik sunget sange vi ikke kendte og svinet modstanderens målmand på spansk. Det var en fed oplevelse, især også fordi selveste David Beckham spillede det meste af anden halveg.


Søndag tog vi så turen til Las Vegas. En særdeles varm tur gennem ørkenen. Kalechen kunne kun være nede i to timer inden vi blev for solbrændte. Vi gjorde også et lille stop hos en roadside ørken diner. Det skal siges at der også er temmelig bakket på den rute, da vi passerede i næsten 4800 fods højde.

I Vegas tjekkede vi ind på et fem stjernede hotel hvor vi selvfølgelig har fået en suite. Ellers er der ikke så meget at berette om, what happens in Vegas - stays in Vegas!


Vi har kun fået to bud på kørte kilometre, så vi udvider lige konkurrencen et par dage, så kom med nogle friske bud. Det kunne jo være at der var en stor præmie på højkant.

Altså spørgsmålet var: Hvor mange km tilbagelagde vi på østkysten?

På gensyn om nogle dage.

Hilsen
Michell og Søren

5 kommentarer:

  1. Hejsa drenge.
    I har da rigtig fået smag for et luksus liv.
    Mens I nyder livet, så tænk lige på at vi er nogle der arbejder i både regn og blæst herhjemme i DK.
    Mit bud er 9000km.
    Hvis I sender et postkort så husk at skrive hvilket land det skal sendes til... jeg tvivler på at amerikanerne hverken ved hvor Viborg eller Roslev ligger hvis de ikke får en pejling om at kortet skal til DK.
    Pernille siger at som det ser ud nu ligger Viborg under stregen i fodbold.
    En kæmpe hilsen fra alle der kommer og går i nr 11

    SvarSlet
  2. Hmmmmm den der med hvad der sker i Vegas bliver i Vegas, er jeg da ikke helt tryg ved :) mit bud er 7900
    Kathrine

    SvarSlet
  3. Laver lige mit bud om til 6900 - Kathrine

    SvarSlet
  4. Jeg har på fornemmelsen, at i er inde og se alt det sport for at kigge på cheerleaders....

    SvarSlet
  5. Harj.
    Syntes det er fedt at læse om hvad i går og laver når man er ved at slide sig ihjel på arbejdet.
    Lyder som en kanon tur. men jeg savner nu stadig nogle flere billeder!! Men de kommer vel rundt senere?

    Jeg tror også lige jeg vil smide midt bud ind på hvor meget i ca. har kørt og nu kan jeg godt lide runde tal. Så skal vi ikke sige 6666km.

    Vi snakkes ved engang når i kommer tilbage. vi skal nemlig lige finde en dag hvor vi kan slå hovederne sammen.

    I må fortsat have en Kanon tur.

    Jeres bedste Buddy Mathias.

    PS. Flere billeder!!!!!!

    SvarSlet