Så er vi igang

Hej derhjemme!

Så er der liv på bloggen igen! Vi har været afsted i ganske få dage, men vi har stadig oplevet en smule allerede. Hvis vi tager den vigtigste oplevelse først, så så vi De Grønne Helte, få tre vigtige point i Silkeborg. Vi kunne følge kampen både før og under boarding til flyet. Det var en storartet start på ferien!

Flyvetyren og ankomsten til Edinburgh forløb godt og en taxa bragte os sikkert til Murrayfield Park Guest House. Vi havde været så heldige at få værelset med en dobbelseng med 140 cm i bredden og tilhørende dobbeltdyne...

På dag to fik vi hentet vores bil, en Vauxhall Corsa. Det tog virkelig lang tid. Hvis nogen fra Hertz læser med, så har vi adskillige forslag til, hvordan forretningen kan forbedres. Efter at have stået i kø i hvad der føles som flere timer, fik vi endelig vores bil udleveret. Vi kunne hurtigt konstatere, at der på forsæderne er byttet rundt på rollerne imellem chauffør og co-driver. Med kørsel i den forkerte side og gearskifte med venstre hånd fik Søren dog bragt os sikkert afsted. Vi parkerede ved hotellet og begik os derefter ud på en mindre gåtur på 45 minutter for at nå ind til Edinburg’s gamle bydel. Herfra gik vi The Royal Mile, som leder fra Edinburg’s gamle bydel op til Edinburg Castle. Her fik vi blandt andet set en kirke med syngende kirkekor og pladsen for det traditionsrige skotske Military Tattoo. Vi rundende af med en rolig gåtur ned i Princess Street Gardens. Vi har tilsyneladende ikke fundet det interessant nok til at tage billeder af det.

Efter den korte tur igennem Edinburg vandrede vi tilbage til hotellet. Her var den første vabel opnået. Det tegner ikke videre godt for resten af turen.

Blot et stenkast fra hotellet ligger Murrayfield Stadium, hvor der lørdag blev spillet 5 forskellige rugby-finaler. Vi valgte naturligvis at se hovedkampen. Ayr vs Melrose. Vores hold, de gule fra Melrose, med sækkepibeorkester istedet for cheerleaders tog sejren. Vi er blevet en smule klogere på reglerne, meeeen vi var tit forvirrede.  Sporten virker populær herovre, men den når stadig ikke fodbold til sokkeholderne. På et stadion med plads til næsten 70.000 tilskuere var der vel knap 5.000 på en flot og solbeskinnet lørdag eftermiddag.

Søndag startede med en kort køretur til Stirling Castle. Det var interessant at høre fortællingerne om William Wallace’s og Robert the Bruce’s kamp mod englænderne, men derudover var det mest interessante ved Stirling, at det markerer vores overgang fra lavlandet til højlandet.

Fra Stirling kørte vi videre igennem Glen Coe, hvor vi kunne se The Three Sisters – eller det tror vi i hvert fald, for vi fandt aldrig ud af hvilke tre bjerge navnet dækker over. Selvom vi angiveligt kørte i natursmukke omgivelser med både bjerge, søer og geder, var det svært at fjerne blikket fra vejen, som vi kørte på. Det bør ikke være svært at forstå, hvorfor vi ikke kiggede op fra vejen, hvis vi formår at beskrive dem rigtigt:

Vejene er ca. ligeså brede som en stor van. Udenfor vejens markering er der grus, kantsten og generelt store huller – vi forventer en hurtig død, hvis vi kommer ud over vejens markering. Der kører naturligvis også store lastbiler på vejen, og der er regelmæssigt advarselsskilte mod modkørende traffikanter midt på vejen, stenskred, ænder(!), rådyr og ældre mennesker(!) på vejen. Den eneste rationelle hastighed på disse dødsfælder, hvor man hverken kan holde til venstre eller højre på vejen uden frygt for et hurtigt endeligt, er naturligvis 60 mp/h (100km/t). Det må være skotternes rationale, at hvis det skal gå galt, så bør det i det mindste gå hurtigt.

Efter vi var kørt igennem Glen Coe til Fort William, fik vi ført vores skrækslagende selv ind på en pub for at få noget at styrke os på. Det passede med at de viste verdens største fodboldkamp, på nær kampene med Viborg. Det var en fantastisk kamp. Søren mener, at resultatet har fortabt sig i (alkohol-)tågerne omkring Fort William.

I dag har været vores første store test (den første test var vablerne på dag to). Vi fik set Neptune Staircase. Vi kan roligt konstatere, at det nok er blevet oversolgt til os som en turistattraktion. Det er en lille gruppe af sluser, som ser pæne ud på billeder oppefra. Det var mindre imponerende, da vi rent faktisk stod blandt sluserne. Sluserne var alligevel kun en mindre detalje i løbet af dagen. Næste stop: Ben Nevis, Storbritaniens højeste bjerg!

Vi startede vores besøg i Visitor Center hvor den lokale park ranger fortalte om dagens horrible vejrforhold på bjerget. Minusgrader, chillfaktor på -20, kraftige vindstød og elendig sigtbarhed. Hun rådede os til en to timers gåtur op til vandfaldet, ca. halvvejs oppe af bjerget, hvor forholdene ville være sikre.

Det passede os fint, eftersom Michell kun havde et par jeans, sportssko og ingen handsker. Søren var bedre forberedt efter Grand Canyon-fiaskoen i ’10. Turen op ad Ben Nevis var fantastisk. Udsigter som man ser på billeder, skiftende natur og vejr. Det var utrolig smukt at sidde på kanten af et bjerg og derfra se tre store bjerge, der var med til at indramme dalen på flotteste vis. Bag de mindste bjerge kunne vi se kæmpestore søer.

Modsat turen op, der var hård ved lår, lænd og lægge, var turen ned ad Ben Nevis hård ved knæene. Vi har begge over de sidste par måneder haft lidt problemer med vores knæ, og turen ned fik for alvor testet dem. I skrivende stund har vi benene oppe. Ja vi er blevet gamle JBen Nevis er klart et besøg værd! Hvis nogen af bloggens læsere (hej mødre) vil tage turen, så skal I dog være opmærksomme på, at ”vandfaldet” i april måned blot er en lille kilde, som vi jo så overså, selvom vi gik igennem det. Vi var sikre på, at vi ikke ville nå vandfaldet på to timer grundet vores dårlige form, og vores tidspessimisme førte os derfor på afveje. Vi fandt først ud af, at kilden var et ”vandfald”, da vi havde rundet toppen af bjerget, taget nogle billeder i snestormen og var gået ned igen. Hele turen blev af park rangeren estimeret til at tage mellem 6 og 8 timer. Vi har - i en smuk kombination af stædighed og arrigskab over ikke at have set vandfaldet – gået op og ned på lidt under fem timer. Vandfaldet havde vi krydset på under halvanden time.

Efter at have brugt fem timer på et bjerg tog vi et hurtigt smut i svømmehal/fitness center for at få noget let cardiotræning (læs: Michell svømmede og Søren sad i sauna). Bagefter kørte vi til Glenfinnan Viaduct, der er kendt fra Harry Potter-filmene. Det var OK.

Vi er efter yderligere halvanden time på de såkaldte veje ankommet til Loch Ness. Vi føler os overbeviste om, at vi nok skal se Nessie inden i morgen, når vi kører videre til whisky-smagning!

Vi håber samtidig, at dette hotel bliver det første med varmt vand i bruseren.

Håber I alle har det godtJ

Rute: Frankrig

Nedenfor er et kort over vores rejse i Frankrig. Datoer på de forskellige rejsedage er indsat (åben kortet og kig i venstre side).

Rute: Spanien

Nedenfor er et kort over vores rejse i Spanien. Datoer på de forskellige rejsedage er indsat (åben kortet og kig i venstre side).

Rute: Storbritannien

Nedenfor er et kort over vores rejse i Storbritannien. Datoer på de forskellige rejsedage er indsat (åben kortet og kig i venstre side).

Los Angeles

Hej

Hermed vores sidste blogindlæg.

Der er gået knap en uge siden sidst, og som altid har vi masser af oplevelser med.

Vi havde været forudseende og set vejrudsigten som sagde regn onsdag, hvorfor vi valgte at tage i Premium Outlets. Her brugte vi 5 timer og godt 7.500 kr. - så I kan nok forstå at vores bagagerum så sådan her ud da vi tog derfra:

Nu er eneste problem bare om vi kan have det hele i kufferterne på vej hjem.

Aftenen blev brugt i biografen hvor vi så en fantastisk film - "Machete". Vores nye personlige helt er Danny Trejo. Filmen må siges at være en ren drengerøvsfilm, så vi giver den fem ud af seks stjerner. Kun trukket ned af at Steven Seagal dør i slutningen.

Torsdag tog vi en VIP tur i Warner Bros. Studios, hvor vi bl.a. så settet hvor der optages "Two and a half men", optagelseshallen til "The Hangover 2" og "Central Perk" - hvor vi sad i den berømte sofa.
Det var mærkeligt at gå i de opbyggede gader som fungerede som udendørs sets der har dannet rammen om mange kendte film og serie øjeblikke. På billedet her er eksempelvis hjørnet hvor Spiderman hænger med hovedet nedad og kysser Mary Jane i Spiderman.

Vi startede fredagen ud med at se Danmark tabe til Portugal i EM-kvalen, men på trods af at vi efterfølgende var nedtrykte begav vi os atter ud i LA. Vi drog ad Hollywood Blvd. mod Walk of Fame hvor alle stjernerne er. Vi erfarede dog hurtigt at der ikke er logik i hvem der får en stjerne tildelt. Vi manglede navne som Al Pacino, Robert De Niro og Eminem. Vi fandt dog nogle af de helt store:

Herefter drog vi videre og fik en god udsigt til Hollywood-skiltet.

Lørdag formiddag blev tilbragt ved poolen, hvorefter vi begav os ud på en kvart-marathon, i 30 graders varme. Vi tog på en meget kendt comedy klub, kaldet Laugh Factory, om aftenen. Som altid ville vi gerne i fokus, så vi valgte at udnytte vores VIP status og placere os på første række lige foran komikerne. Komikerne inkluderede kendte navne som Steve-O (fra Jackass) samt Dane Cook, som ligesom flere af de i alt 8 komikere har optrådt på de største talkshows og scener i USA. Lige fra første færd, valgte komikerne at gå til os på forreste række for underholdende materiale. Selv den døve pige ved siden af os, kunne ikke hamle op med alt det materiale to gutter fra Danmark, hvoraf den ene hedder Michell, indeholdte. Ikke nok med det specielle navn, Søren skulle da også lege med, og præsenterede sig som Sven - hvorefter han krøb til korset og præsenterede sig som Søren - komikerne holdte dog fast i Sven. Til sidst var vi så kendte at salen svarede på de spørgsmål komikerne spurgte os om. Efter i alt 4 timers comedy, overvejede vi om vi skulle tage betaling, da vi havde fyldt en betragtelig del af showet - vi måtte dog nøjes med et billede sammen med den sidste komiker på scenen. Billedet følger når vi måske engang får det fra ham.

Søndag stod på restitution samt en lille film om aftenen, kaldet "Social Network". Fem ud af seks stjerner. Vi er faktisk rimelig gode til at vælge film.

I dag skulle vi så op i gear igen, hvorfor vi startede dagen i Universal Studio Park. Her prøvede vil forlystelser som "The Simpson Ride", "Jurassic Park" og "Backlot Tram Tour". Den sidste tur, var bl.a. en tur gennem Universal Studios sets, hvor vi også så locations fra kendte film og serier. Vi tog bl.a. en tur hen ad "Wisteria Lane" og oplevede verdens største 360 graders 3D skærm. Universal gjorde det hæderligt, men når man har været i Disneyworld er det som om der mangler noget. Forskellen er bl.a. de ansattes udstråling. To af de bedste oplevelser i Universal, var med guider der havde masser af smil og energi. Ligesom alle ansatte i Disneyworld.

Herefter skyndte vi os videre til aftenens program, som foregik på Medieval Times slottet. Konceptet er en middelalder ridderturnering. Man bliver inddelt i seks hold og får hver sin ridder. Under showet sidder man med kongekrone på og bliver serviceret i ægte middelalder stil. Bestik er selvfølgelig bandlyst. Den røde tråd er fortællingen om to kongeriger der har lagt i krig. Ridderne dyster i forskellige discipliner, hvor de slutter af med en god gammeldags sværd/våbenkamp. Da vi havde fået tildelt den røde ridder, besluttede vi os straks for at vise ham alt vores støtte. Der blev råbt og jublet til vi var hæse. Uden at prale, førte vi den røde del til de største tilråb i hele salen. Dette resulterede selvfølgelig i, at vores ridder stod tilbage som den sidste ridder og dermed sejsherre.

Efter denne sejr, vil vi gerne bede om at blive tiltalt, Deres Højhed, Deres Herlighed eller Deres Majestæt.

Imorgen står den på den sidste afslapning i 30 graders varme, inden vi vender tilbage til det uhyggeligt kolde Danmark. Dette er som nævnt sidste blogindlæg fra denne tur. Vi håber at I har nydt at følge vores oplevelser, vi har i hvertfald nydt dem.

Til dem der vil stå med kæmpe velkomst bannere, så lander vi på torsdag kl. 10.35 i Billund!

Vi ses i Danmark.

Søren & Michell

Highway 1

Hej

Så er vi allerede tilbage på bloggen, efter to dage spækket med oplevelser.

Igår kørte vi fra San Francisco og startede med at besøge Google i Silicon Valley. Derefter tog vi videre til det verdensberømte golf resort Pebble Beach. Vi tog kun en rundtur i bilen, da vi var lidt "underdressed" til det fine sted. Ud over hjorte der frit spankulerede rundt mellem golfbanerne (meget idyllysk) så vi et træ på en klippe ude i vandet, som åbenbart også er lidt kendt.

Fra Pebble Beach kørte vi ad Highway 1 helt ude ved kysten, hvor der til tider var 100 meter ned fra afsatsen som var under ½ meter fra bilen uden rækværk. Flotte udsigter, kalechen nede og høj musik - så bliver det ikke bedre.

Om aftenen tog vi til stranden og så solnedgangen, som selvfølgelig også lige skulle opleves.

Dagen i dag startede tidligere end vi har været vant til i et stykke tid. Vi stod op allerede kl. 7.00 !!! Derefter kørte vi hen til Hearst Castle (ja I læste rigtigt - et slot!) Slottet er en luksusbolig bygget William Randolph Hearst. Vi var lidt skeptiske da vi ud over at skulle se et slot, var på "tour hold" med en flok mennesker et par generationer fra vores. Vi blev dog positivt overraskede. Både over hvor fantastisk et byggeri det var, men også over hvor lærd vores tour guide var. Ikke blot vidste han alt om slottet, men under nogle små samtaler bare os tre i mellem undervejs på turen, blev vi spurgt både til Michael Rasmussen, Den lille Havfrues tur til Asian og æbleskiver.



Imponerende ikke? - og det er bare gæstehuset

Byggeriet varede i over 15 år. Ejendommen havde både indendørs og udendørs pool, egen tennisbaner, egen ZOO (med bl.a. isbjørne, kænguruer, giraffer og løver) og meget mere. Han nåede slet ikke at færdiggøre sin drømmebolig, der var bl.a. planer om en bowlinghal.

Efter slotsbesøget satte vi turen mod Solvang. En "danskerby" i Californien. Her spiste vi middagsmad på "Den Røde Viking". Der blev både indtaget hakkebøf med rødkål og rugbrød med pålæg fra det kolde bord. Fantastisk. Selvom byen er lidt af en turistfælde, var det da dejligt at se både danske flag og ord rundt omkring. Vi fandt vejen der uden tvivl må have været der de smukke, rige, succesfulde og intelligente bor i byen.

Vi ankom herefter til Los Angeles, hvor vi har indlogeret os under 1 km fra Hollywood Boulevard's Walk of fame og er nu klar til den sidste uge med masser af spændende aktiviteter. På trods af det fremragende forslag fra Hedebakken 11 om en konkurrence om vægt, har vi valgt ikke at holde denne, da I som sagt kan se på billederne at vi er ligeså veltrænede som da vi forlod Danmark og ikke ønsker at være skydeskiver for diverse vægt svinere!

På gensyn på næste og måske sidste blog fra USA.

Hilsen

Michell & Søren

San Francisco

Hej

Så har vi oplevet San Francisco. Vi kom til byen torsdag, hvor vi startede med at spise frokost på Fishermans Wharf, som er et havneområde med masser af butikker og restauranter. Dernæst kørte vi rundt på de ekstremt stejle gader byen har at byde på. Vi endte på en del af Lombard Street, som er en stejl snoet del af vejen, hvor der er farverige huse og blomster.

Fredag startede vi dagen med et besøg i det berømte fængsel, Alcatraz - også kendt som "The Rock". Via en film, en audio tur og gåture rundt på øen, lærte vi om dens historie, lige fra skabelsen, til militærbase, til fængsel, til indianerreservat og nu nationalpark. Vi hørte om livet på øen da det fungerede som fængsel samt om de berømte indsatte det har huset såsom Al "Scarface" Capone og "Machine gun" Kelly. Ligeledes hørte vi om de kreative flugtforsøg. Vi kan dog slå fast at det ikke måtte have været så fedt at være indsat i dette fængsel, bl.a. pga. cellerne.

Da vi var blevet løsladt fra Alcatraz, lejede vi et par cykler og begav os mod Golden Gate Bridge - broen der er berømt for at være indhyllet i tåge. Da vi cyklede derud, var det dog klart vejr, så vi fik perfekt udsigt til San Francisco og Alcatraz på den ene side og Stillehavet på den anden side.



Billedet er taget da vi senere passerede broen i bilen

Da det var tid til at spise fredag aften, fandt vi en lille kinesisk biks for at hente noget mad. Imens vi ventede på vores Kung Pao Chicken dristede vi os til at spørge en ansat om hvad man skulle se i San Francisco. Så hev hun en kinesisk udgave af "Turen går til San Francisco" frem og gav sig så igang med at fortælle med hendes yderst sparsomme engelske ordforråd. Hun gennemgik bogen side for side!! (I hvertfald på 200 sider). Da vi var nået til side 30 fik vi vores mad, men høflige og velopdragne som vi jo er afbrød vi hende ikke. Så vi behøver nok ikke at fortælle at maden var kold da vi kom tilbage til hotellet.Vi fik dog "fortune cookies", med løfter om et langt og velstående liv efter en hård dags arbejde!

Lørdag tog vi på skovtur. Nærmere bestem John Muir Woods som huser de berømte California Coastal Redwood træer. Her lærte vi så om områdets historie samt så de op til næsten 90 meter høje og 3 meter brede træer. Ikke at forveksle med de også berømte Giant Sequoia's som er så bredde man kan køre en bil igennem. (Disse træer findes kun i en anden nationalpark). Vi fandt ud af at træer åbenbart er levende intelligente væsener, som muligvis er beslægtede med hippier, i og med de står og holder "i hånd" i cirkler midt i skoven.

Vi vendte tilbage til byen hvor vi tog en tur i San Francisco's sporvogne. Vi tog turen på tværs af byen, op og ned ad de stejle bakker. Da vi så skulle retur igen, var sporvognssystemet gået i stykker, så det endte med at vi måtte forcere de stejle gader til fods, hele vejen tilbage. Det føltes en overgang som vi var tilbage i Grand Canyon, så stejlt er det.

Dagen sluttede vi af med at tage et smut i Chinatown. Vi spiste aftensmad på en jazzbar hvor vi hørte live jazz og blues imens vi spiste. Ovenpå alle de oplevelser har vi slappet af i dag, vasket tøj (måske for sidste gang i lang tid, for nu kommer vi snart hjem!). Vi fandt endda en tv kanal der viste rigtig fodbold.

Imorgen kører vi syd på ad Highway 1, hvor vi tirsdag forventer at ramme Los Angeles og 25-30 grader. Hvor varmt var det nu I har det i Danmark?

Vi ses

Hilsen
Michell & Søren